Bramming – Aktivt samarbejde

Efter at kiosk og billetsalg lukkede på Bramming Station, gik DSB Ejendomme, Esbjerg Kommune, Kirkens Korshær og Bramming Lokalråd i 2013 sammen om at skabe nyt liv på stationen. Det førte i 2015 til åbningen af en lokal cafe, Borgerservice og flere projekter som mødefaciliteter og markedsdage til brug for lokale foreninger.

Projektet skulle vare i tre år, men blev i 2018 forlænget med yderligere fire år.

“I mindre provinsbyer er banegårde oftest centralt placerede og meget synlige i bybilledet. For at sikre at en stor, central og iøjnefaldende bygning ikke står som en spøgelsesbygning, der skæmmer, er det væsentligt at få liv i bygningen/lys i vinduerne og skabe liv og aktivitet centralt i byen. Aftalen er forlænget i yderligere fire år, og de fire år skal benyttes til at skabe flere aktiviteter og også gerne indtægtsgivende aktiviteter, således at økonomien kan hvile i sig selv på sigt.”

(Jesper Holstener Larsen, Landdistriktskoordinator i Esbjerg Kommune).

Colliers Award 2015 – inspiration til skabe liv

I 2015 afholdte DSB i samarbejde med ejendomsmæglervirksomheden Colliers en landsdækkende konkurrence hvor over 100 studerende kom med i alt 42 kreative forslag til, hvordan man kunne skabe liv på de tomme stationer. Et af vinderforslagene foreslog – med udgangspunkt i Skive Station – at stationerne blev taget i brug til overnatning og som feriedestination i et dansk interrail koncept.

Download cases:

Ribe case
Ringe case
Skive case
Sorø case