STATIONEN i Middelfart
STATIONEN i Middelfart

I starten af 2018 åbnede STATIONEN i den gamle Kort & Godt-kiosk på Middelfart station. Her har ægteparret Berit og John Thomsen åbnet en retrocafé, hvor togkunderne allerede fra kl. 6 om morgenen kan få kaffe og morgenbrød med på togrejsen.

“Da 7-Eleven rykkede ud af stationen, var det en oplagt mulighed for os at gøre vores drøm til virkelighed. Stationen er en historisk bygning, der har været arbejdsplads for mange i byen og som rummer mange gode historier. Og så er der jo masser af liv med alle togpassagererne,” siger John Thomsen.”

Byens øvrige borgere har taget godt imod kaffebaren, som udover varme drikke og økologisk bagværk også sælger retrodesignermøbler i caféen. Det er ligeledes muligt at booke mødelokaler, og det benytter især pendlere sig af til forretningsmøder og lignende.

For at holde startomkostningerne nede har John og Berit Thomsen, så vidt muligt, selv stået for alt arbejdet med at bygge kaffebaren op. I to måneder arbejdede de dag og nat, da der var meget, der skulle gøres.

“Man kan vist roligt sige, at det var et håndværkertilbud,” siger John Thomsen.

Arbejdsfordelingen var klar hele vejen igennem.

“John lavede alt det håndværksmæssige, og jeg gjorde rent til den helt store guldmedalje og sørgede for, at vi fik noget at spise indimellem,” siger Berit Thomsen.

Samarbejdet med Berit og John Thomsen er en del af DSB Ejendommes indsats “Nyt liv på stationerne”. Her arbejdes der med at få aktiveret tomme stationsbygninger, som typisk ikke er kommercielt attraktive. Der er kun fordele ved at aktivere de gamle stationer. Dels giver de nyt liv til bygningen og lokalområdet, og dels skaber tilstedeværelsen en øget tryghed på stationen, til glæde for togkunder, lokalsamfundet og DSB.

Tilbage
Hvad:
Café og mødelokaler
Hvor:
Middelfart station
Samarbejdspartnere:
STATIONEN


Projektleder
  • Jeppe Erikstrup Møller
  • Email: jeem@dsb.dk
  • Tlf. 2468 5073

 

Jeppe Erikstrup Moeller