Kommerciel ejendomsudvikling
DSB Ejendomsudvikling udvikler og realiserer bolig- og erhvervsprojekter i samarbejde med professionelle ejendomsaktører gennem joint venture‑partnerskaber. Vi bidrager til en mangfoldig og bæredygtig byudvikling ved at transformere tidligere havnearealer, værkstedsområder, godsbanearealer og stationsområder til nye levende bymiljøer.
Vi arbejder målrettet med cirkularitet og biodiversitet og stræber efter højest mulige bæredygtighedscertificeringer, herunder DGNB. Samtidig fastholder vi en medejerandel i de færdige projekter med henblik på langsigtet værdiskabelse, der understøtter DSB’s togdrift.
Vores igangværende projekter
Frugtmarkedet
Fra grønttorv til boliger
Frugtmarkedet er vores første fuldt realiserede projekt, og omfatter etablering af ejendomme Hibiscus Hus på Grønttorvet i Valby med 375 lejelejligheder.
Fakta om projektet:
- Grundareal ca. 18.600 m2
- Ca. 29.000 m2 byggeretter
- Projektperiode: 2020-2022
- Partner: FB Gruppen A/S via Ny Valby Udvikling A/S
- Boligerne er certificeret til DGNB Guld
Læs mere om ejendommen her Hibiscus Hus – Grønttorvet
Project Downtown CBD
Ny bydel i det centrale København
Downtown omfatter udvikling på DSB´s areal på Carsten Niebuhrs Gade 10 i det centrale København. Udviklingen omfatter opførelse af almene boliger, udlejningsboliger, penthouselejligheder og liberalt erhverv – med mulighed for erhvervslejemål i domicilejendom og i flerbrugerhuse, samt publikumsorienteret erhverv i stueetagen.
Udviklingen sker i samarbejde med Danica Ejendomme, og er en del af den samlede udvikling af Postbyen – en helt ny og moderne bydel, der har fokus på at skabe rammerne for et mere bæredygtigt, sundt og mangfoldigt byliv.
Fakta om projektet
- Grundareal ca. 7.400 m2
- Ca. 27.500 m2. byggeretter over plint
- Projektperiode 2021-2029
- Partner: Danica Ejendomme
- Målsætning for DGNB certificering: Guld for boliger og erhverv
Læs mere om projektet her www.postbyen.dk.
Jernbanebyen
Sundt og grønt byliv
Jernbanebyen i København er vores største projekt til dato, hvor vi samme med Freja Ejendomme og Banebykonsortiet arbejder på at skabe en sund, grøn og delvis bilfri, der sikrer gode rammer for et godt og aktivt liv. Når projektet står klart, vil bydelen være hjem for 8-9000 beboere, der kan nyde godt af grønne områder, gode gang- og cykelforbindelser samt daginstitutioner, skole og hvad der ellers hører til det gode byliv.
Fakta om projektet
- 380.000 m2 udviklingsareal
- Ca. 350.000 m2 byggeretter
- Projektperiode: Fra 2027 og frem
- DGNB certificering planlægges på både bydels- og bygningsniveau
Læs mere om projektet her www.jernbanebyen.dk.