Den Gule by er sat til salg
Den Gule by er sat til salg

Det er nu muligt at erhverve sig en af Københavns små hemmelige oaser. DSB har nemlig sat Den Gule By på Vesterbro, også kendt som Kineserbyen, til salg, og det er et vaskeægte stykke DSB-historie, der nu er mulighed for at købe.

 

Underdirektør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl, ser med spænding frem til salget:

”Det er jo altid spændende, når man udbyder en så unik sag som Den Gule By til salg. Køber har her chancen for at erhverve sig et lille stykke DSB-historie med en yderst attraktiv beliggenhed centralt i Københavnt. Det er sjældent sådanne ejendomme kommer til salg, så vi forventer stor interesse fra potentielle investorer. Og så er Den Gule By jo ikke den eneste historiske ejendom, vi sætter på markedet lige nu. Hellerup Posthus bliver udbudt om kort tid, så her er endnu en mulighed for at erhverve sig en unik ejendom med rigtig god beliggenhed,” siger Jes Transbøl.

Den Gule By og Hellerup Posthus forventes samlet solgt for 125-150 mio. kr.

Den Gule By blev opført i 1909 i forbindelse med DSB’s centralværksted, som dengang var en af byens største arbejdspladser. De 33 boliger ligger i området mellem Enghavevej, Vasbygade og det gamle centralværksted, og de blev bygget til tjenestemænd med bopælspligt.

Både Den Gule By og Hellerup Posthus udbydes via Red Property Advisors.

Tilbage