Foto af Rungsted Kyst station udefra
Nye kiosker i Espergærde og Rungsted Kyst
Nye kiosker i Espergærde og Rungsted Kyst

I DSB er vi glade for at kunne fortælle, at kioskerne på Espergærde station og Rungsted Kyst station genåbner i 2018. Vi har indgået en aftale med Mohammad Naeem, som åbner kiosk i de tomme lokaler.

Efter en nedgang på 40% i billetsalget lukkede 7 Eleven butikkerne på de to stationer. Faldet i billetsalget skyldtes, at de togrejsende i dag i højere grad benytter digitale løsninger som Rejsekort og mobilapps, og derfor besluttede 7 Eleven at lukke kioskerne på de to stationer i 2017 og 2018.

Mohammad Naeem er en erfaren købmand, der i forvejen har kiosk på Lyngbyvejen og Christianshavn. Nu bliver det så igen er muligt for kunder, passagerer og lokale indbyggere at købe en sodavand eller en kop kaffe med til turen.

Det vil dog ikke være muligt at købe togbilletter i kiosken, hvor passagerer i stedet kan benytte billetautomater på stationerne.
DSB Ejendommes udlejningsafdeling har generelt god succes med at udleje tomme kiosklokaler til nye lejere. De sidste par år er der bl.a. åbnet kiosk igen på stationerne i Struer, Solrød Strand, Hvidovre og Værløse.

Kiosken på Espergærde station åbner 1. juni og kiosken på Rungsted Kyst station åbner til oktober.

Tilbage