I oktober 2021 kunne flere medier berette, at kurven på vippefyret på Knudshoved var faldet af, flere af stålwirerne var rustet igennem og fyret var i det hele taget kommet i ret dårlig stand. Medierne efterlyste en ejermand, og det viser sig at fyret oprindeligt er bygget af De Danske Statsbaner (i dag DSB), men med sin nuværende placering står fyret på den lokale godsejers jord. Der har derfor været lidt uklarhed om selve ejerskabet. Det er i dag bragt på plads, og DSB Ejendomme er nu den formelle ejer af fyret.

Med mediernes dækning blev det også belyst at vippefyret ikke er et vippefyr men derimod et knaldfyr. DSB Ejendomme har derfor siden oktober 2021 været i gang med restaurering af knaldfyret, som i dag fremstår flot og tro mod det oprindelige udtryk.

Restaureringen har blandt andet omfattet en total afrensning, rustbehandling samt maling af selve vippearmen. Egetræspælen er blevet nænsomt behandlet på stedet, med bl.a. linolie, inddækning, mm. Derudover er der blevet fremstillet en lille tværgående jernstang til dynamitten.

I starten af 1980’erne havde Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur fået sat fyret i stand, og efterfølgende sørget for vedligeholdelsen, men her de seneste år har der intet været gjort. Ved starten af istandsættelsen havde foreningen fået den opfattelse at fyret var et ”vippefyr”, dvs. et fyr som fungerede ved, at man hejsede en jernkurv fyldt med antændt brænde langt op i luften, så skibene kunne se land. Derfor fik man fremstillet en kurv, hvori der kunne ligge en mængde brænde. I dag ved man, at det sidste vippefyr blev taget ud af brug i slutningen af 1700-tallet, så kurven er ikke påsat igen.

Fyrets funktion

På Knudshoved havde man frem til 1901 anvendt kanonskud som signal til at lede færgerne i havn ved Nyborg Fjord, men efterhånden som færgerne blev udskiftet, og fik større og mere larmende motorkraft, kunne salverne fra kanonerne ikke længere høres. Derfor blev det erstattet af knaldfyret i 1901 som varslingsanlæg for færgefarten over Storebælt, og var i funktion frem til 1934. Formålet med knaldfyret var ved lyd at lede færgerne sikkert ind i Nyborg Fjord ved tæt tåge, kraftigt snevejr mv. Under normale vejrforhold kunne færgerne navigere efter fyrtårnets lys.

Knaldfyret fungerede ved, at man nedstøbte en stor mast, hvorpå en metalvippearm blev monteret. Denne arm havde en lille horisontal, tværgående jernstang med to holdere, hvorpå der fra et lille hus nedenunder kunne lades med dynamit. Når færgerne nærmede sig land, blev der via en elektrisk tændeanordning kontinuerligt affyret salver med ca. 30 sekunders intervaller, så besætningen på færgerne kunne høre når de nærmede sig land, og således sikkert få skibet navigeret i havn.

Ved fyret er der placeret en infotavle, hvorpå der kan læses om historien og gamle billeder fra tiden kan ses.