Med ansættelsen af 17 nye kollegaer øger DSB rengøringen i togene.
Fra årsskiftet indførte DSB undervejsrengøring mellem Næstved og Nykøbing F. Det er et supplement til den rengøring, som regionaltogene får på depoterne.
Desuden styrkes den eksisterende indsats i InterCityLyn-tog mellem Odense og Fredericia.
”Kunderne har taget godt imod undervejsrengøringen, som vi introducerede i 2018. Tilstedeværelsen af vores personale og den synlige rengøring bidrager til at skabe større tryghed og tilfredshed blandt kunderne,” siger chef for DSB Stationsservice Jørgen D Rasmussen.
DSB udfører nu undervejsrengøring på ni forskellige strækninger:
København H – Hellerup
Høje Taastrup – Ringsted
Høje Taastrup – Holbæk
Fredericia – Odense
Fredericia – Vejen
Næstved – Nykøbing Falster
Tinglev – Padborg
Tinglev – Sønderborg
Aalborg – Aalborg lufthavn
Foto: Simon Schaltz
Tilbage