DSB og GoMore tester delebilsordning på tre stationer
DSB og GoMore tester delebilsordning på tre stationer

DSB er gået sammen med GoMore om at teste en ny mobilitetsløsning, som skal gøre det nemmere for togkunder at komme rundt i Danmark.

I første omgang tester DSB og GoMore løsningen på stationerne i fra Nyborg, Vejle og Kolding, hvor GoMore har stillet to biler til rådighed på hver station, som togkunderne kan booke til sidste del af rejsen.

”Vi er glade for at teste delebiler af med GoMore, da vi har fokus på at hjælpe vores kunder til og fra stationerne og gøre vores stationer mere attraktive. Det er vores vision med Kørmit, at vi får skabt mobilitethubs omkring udvalgte stationer, hvor udvalget af køretøjer passer til oplandet, så man med fordel kan rejse grønt med toget i midten, siger Julie Seung Hee Rømer, Mobility Manager i DSB.”

Med den nye mobilitetsløsning håber både DSB og GoMore, at flere vil tage toget i sammenspil med delebiler, så flere danskere vil benytte den kollektive transport.

“Vi er glade for at være med til at forbinde Danmark sammen med DSB på en måde, som gør det nemt, bekvemt og grønt at krydse landet. Med GoMore-bilerne, som står klar ved stationerne, kan man nemt komme videre på sin rejse, fordi man både booker og låser dem op direkte i app’en. Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af denne måde at rejse på, så vi kan koble flere stationer på og sammen arbejde hen imod færre biler i byerne,” fortæller Jeanette Søby, CCO i GoMore.

Læs mere på www.gomore.dk

Tilbage