Genbrug i Fredericia
Genbrug i Fredericia

Nyt er yt!

I starten af 2019 flyttede KFUM’s Sociale Arbejde ind på Fredericia station. Her åbnede de den første butik under et nyt koncept ”GENBRUGT”.

KFUM’s Sociale Arbejde har i forvejen en række genbrugsbutikker, som er lokalt forankrede. Det nye koncept adskiller sig ved at skabe indtjening til KFUM’s Sociale Arbejde med fokus på projekter i hele Danmark og tværs af fokusområder, f.eks. hjemløse, misbrugere, trængte børnefamilier og psykisk syge.

Det er planen, at KFUM’s Sociale Arbejde åbner yderligere ni butikker i på DSB-stationer i hele Danmark, f.eks. på Vojens station som nu også lægger lokaler til en ny Genbrugt.

“Bæredygtighed er omdrejningspunktet for ”Genbrugt”, og det er en forståelse af bæredygtighed i flere dimensioner. Ikke nok med at et billetkontor nu bliver genbrugt. Det handler også om social bæredygtighed, ressource- og miljømæssig bæredygtighed, lokal bæredygtighed, bæredygtighed i by-rummet og den medmenneskelige bæredygtighed.

Overskuddet fra Genbrugt går til indsatser for børn, unge og voksne i udsatte livssituationer, der på forskellig vis har brug for hjælp, støtte og omsorg,” skriver KFUM’s Sociale Arbejde på deres hjemmeside.

Tilbage