JernbaneCaféen åbner i Ikast Stationsbygning
JernbaneCaféen åbner i Ikast Stationsbygning

På Ikast station åbner nu en ny version af Jernbane Caféen, hvor man kan mødes til en hyggelig kop kaffe eller en kold forfriskning samt lidt at spise

Der genåbnes nu en hyggelig café på Ikast station, hvor der serveres forskellige café- og frokostretter som sandwich, smørrebrød, salater, lune retter og hjemmebag. Der tilbydes dagligt en Dagens ret, som man også kan købe med hjem. Derudover er der både servering inde og ude på en overdækket terrasse. Det er virksomheden RGR ApS, der har lejet sig ind i lokalerne og fremover vil drive caféen.

Det vil være ægteparret, Niels og Rapheephon Rasmussen, der driver stationscaféen. Niels, som køkkenchef, vil tilstræbe at give gæsterne den bedst mulige oplevelse gennem rigtig god mad. Rapheephon vil tage imod gæsterne i hyggelige rammer på stationen. Parret har gennem 15 år arbejdet på restauranter og caféer.

Smag og kvalitet er noget de har i højsædet og de stræber efter at have de bedste råvarer som oftest vil være fra lokale, fritgående dyr samt økologiske grønsager.

Niels og Rapheephon er to innovative sjæle, og derfor vil menuen også løbende blive skiftet ud.

Tilbage