Kalundborg butik lejemål
Kalundborg station åbner dørene for Byens Hus
Kalundborg station åbner dørene for Byens Hus

Den socialøkonomiske virksomhed, SYMB, flytter ind på Kalundborg station, hvor de overtager det tidligere billetsalg og ventesal. SYMB vil skabe et Byens Hus, som skal være et borgerdrevet mødested og fællesskab for alle borgere i Kalundborg.

 

SYMB skaber netværk og aktiviteter for alle borgere i Kalundborg. Her er frivillige med til at etablere forskellige typer af fællesskaber, lige fra folkekøkkener til kreative værksteder.

Der er køkken og toiletfaciliteter med i lejemålet, som udgør ca. 260 m2 i alt. Lokalerne har stået tomme i en årrække, og skal derfor istandsættes inden brug. SYMB inviterer alle til at deltage i opstartsprocessen og byde ind med idéer og arbejdskraft.

SYMB bliver en ny samarbejdspartner for DSB Ejendomme under konceptet ”Nyt Liv på Stationerne”, som har fokus på at genaktivere tomme stationsbygninger og give dem nyt liv og formål i lokalsamfundet.

Læs mere om SYMB på www.symb.dk

Tilbage