Langå station består
Langå station består

Det ser efter alt at dømme ud til, at Langå stationsbygning får lov at bestå. Banedanmark har ellers i flere år haft planer om at nedrive stationsbygningen i forbindelse med udrulningen af signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet.

Efter protester fra Randers Kommune og Langå Stationsforening har Banedanmark nu ændret planer, således at de nye spor føres udenom bygningen, som dermed kan få lov at blive.
Langå Stationsforening driver Station K, som er et kreativt miljø som har lejet sig ind i stationsbygningen på en midlertidig lejekontrakt. Selve bygningen ejes af DSB Ejendomme. Her støtter man op om Banedanmarks arbejde med det nye signalprogram og elektrificeringsprogram, men er også glad for at det er lykkedes parterne at finde en god løsning, som er brugbar for alle.

Tilbage