Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har netop sendt lokalplanen for Jernbanebyen til politisk behandling og derefter i høring. Parterne bag håber at tage det første spadestik til den nye bydel i løbet af 2025.

Lokalplanforslaget for den nye bydel i København, Jernbanebyen, er netop offentliggjort. Det sker på baggrund af et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune og parterne bag, der består af DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, der er statens ejendomsselskab, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension.

En levende bydel centralt i København

Jernbanebyen er centralt placeret tæt på Rådhuspladsen, havnebadene, Tivoli og byens levende kulturliv. I dag er området det sidste store uudviklede område i det centrale København, og bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa.

Visionerne for den nye bydel er at skabe en grøn bydel, der understøtter en sund og aktiv livsstil gennem fysisk bevægelse, fællesskaber og indkøbsmuligheder. I forlængelse heraf vil Jernbanebyen også blive en delvist bilfri bydel, hvor størstedelen af færdselsarealerne indrettes på de gåendes og cyklisternes præmisser.

Bevaring af historiske bygninger og etablering af nye fællesskaber

Området, hvor Jernbanebyen skal udvikles, rummer allerede et liv, bygninger og fortællinger, der giver stedet en særlig karakter. Lokalplanforslaget lægger op til at være tro mod områdets historie.

Det vil blandt andet ske ved at bevare ikoniske bygninger, der i kraft af deres arkitektur og udformning bidrager til fortællingen om stedets historik, såsom Lokomotivværkstedet, BaneGaarden og vandtårnet, mens andre bygninger vil blive transformeret til nye, moderne formål.

Fakta om Jernbanebyen

Jernbanebyen er placeret mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade. Bydelen udgør 365.000 kvm.

Det forventes, at Jernbanebyen bliver hjem for ca. 9.000 borgere og vil forventeligt skabe ca. 4.000 arbejdspladser. Konkret kommer bydelen foruden ejer- og lejeboliger til at rumme almene boliger, ungdomsboliger, plejeboliger, erhverv og detailhandel samt offentlige institutioner som dagtilbud og skoler. Der bliver også flere mindre byrum med blandt andet plads til fællesspisning, leg og skæve boliger til socialt udsatte borgere.