• Ny stationsbro i Køge
  • Ny stationsbro i Køge
  • stationsbro i køge
Ny og markant stationsbro på Køge station indviet
Ny og markant stationsbro på Køge station indviet

Lørdag 9. juni var en festlig dag i Køge. Her blev den nye stationsbro indviet, og det var noget af et tilløbsstykke. Borgmester Marie Stærke og chef for Bygherre & Entreprise i DSB, Niels A. Dam, holdt taler til arrangementet, som også bød på jazz, trylleshow, veterantog, musik og masser af besøgende.

Stationsbroen er den anden af i alt tre forbindelser, som skal binde Køge bedre sammen henover jernbanenettet. Ifølge Tove Frederiksen, projektdirektør for Køge Kyst, har ambitionen været at bygge et markant byggeri, som også vil skabe et byrum og være et mødested. Broen er 20 m. bred, og har adgang til alle perroner og busser. Fra toppen er der en imponerende udsigt over byen.

Broen er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, og er bygget af partnerselskabet Køge Kyst i samarbejde med DSB Ejendomme, som har stået for aptering.

Tilbage