Ny smart og sikker cykelparkering på Viborg Station
Siden marts måned har pendlerne på Viborg station kunne parkere deres cykler mere sikkert.
Viborg kommune har på Viborg station etableret 29 aflåselige cykelbokse, fordelt på 4 placeringer på stationsområdet.
Det er gratis at bruge de nye aflåselige cykelbokse, og kræver kun at man er i besiddelse af et rejsekort eller et dankort / andet kontaktløst kort, som bruges til at lukke og åbne cykelboksen med. Udover 29 aflåselige cykelbokse er der også etableret 19 ladestandere til elcykler.
Ved busterminalen og under Hærvejsbroen er der desuden opsat i alt 29 aflukkede cykelbokse, hvor de fleste har plads til de store ladcykler. Hertil er der også opstillet bagagebokse, som kan bruges til opbevaring af cykelhjelm, batteri til elcykel m.m.
Tilbage