Stationerne i Horsens og Kolding har fået et lille løft
Stationerne i Horsens og Kolding har fået et lille løft

Udvalgte elementer på stationerne i Horsens og Kolding fik i foråret et lille løft, og kunderne får nu en pænere velkomst på stationerne.

Alle fotos er taget efter forbedringerne: Horsens, Kolding

I Horsens er især forhallen blevet meget flottere efter at den har fået et frisk og ensartet lag maling. Dørene er også blevet malet, og en lille gang til nedlagte toiletter er også blevet blændet af. DSB flytter også en reklamesøjle og får den skiftet til en mindre udgave, så den ikke optager så meget plads i hallen. Der er blevet skiftet fire radiatorer, så der nu er en bedre varmestyring og en optimeret energiforsyning.

I stationsbygningen i Kolding har udhænget, trappen og dørene i indgangspartierne fået en gedigen hovedrengøring såvel som en grundig renovering, og det har pyntet. Derudover er trappehuset ned til tunnelen blevet shinet op med frisk maling og fremstår nu meget pæn.

På begge stationer er der kommet automatisk døråbning på, som dels giver færre skrammer fra kunder med cykler og barnevogne, og dels kan fjernaflåses, så man ikke behøver at aflåse med en nøgle. Det giver en større fleksibilitet i tilfælde af akut opståede situationer, hvor det kan være nødvendigt at aflåse eller åbne stationsbygningerne.

Tilbage