VRGame aalborg
Virtual Reality i Aalborg
Virtual Reality i Aalborg

For en måneds tid siden fik aalborgenserne et nyt og anderledes fritidstilbud. VR Game er nemlig flyttet ind i det tidligere DSB-billetsalg på banegården i Aalborg, og her kan man prøve kræfter med virtual reality-universet.

Siden åbningen 20. april har caféen haft masser af besøgende hver dag, og caféen får flotte anmeldelser på Facebook.

VR Game i Aalborg er den største VR-café i Nordeuropa, og tilbyder gæsterne at spille individuelt eller i gruppe i bl.a. skydespilssimulatorer eller i bilsimulatorer. VR-spil kæmpehitter i Asien, men mangler endnu for alvor at slå igennem i Europa.

Caféen er et familieprojekt og drives af Jens Hartvig, kæresten Dorthe og sønnen Mads på 22 år. De har høje forventninger til caféen og er begejstrede for aalborgensernes modtagelse indtil videre. Især polterabends og andre grupper er interesserede, men de fortæller også, at mange forbipasserende kommer forbi og kigger og booker tid til at spille.

I DSB Ejendomme er man da også begejstret for den nye lejer, idet det er et spændende og anderledes lejemål at få ind på banegården i Aalborg.

Tilbage