Hillerød station er renoveret
Hillerød station byder atter velkommen
Hillerød station byder atter velkommen

Hillerød station fremstår igen smuk og indbydende efter en omfattende renovering. 7Eleven og Lagkagehuset er flyttet ind i stuen, og på 1. sal er der nu flotte kontorlokaler til leje.

 

Siden lukningen af billetsalget på Hillerød station for snart 20 år siden har hovedbygningen stået tom. Eneste funktion har været en nedslidt forhal med kundetoiletter. En ”skamplet” skrev Lokalavisen i november 2017 samtidigt med at DSB Ejendomme gik i gang med udførelsen af en omfattende renovering af hovedbygningen.

Ombygningen nærmer sig sin afslutning og de nye brugere er ved at indtage de nye faciliteter i bygningen. Stueetagen bliver for de rejsende med en indbydende ventesal mellem Lagkagehusets butik, der blev indviet i slutningen af maj, og 7-Eleven kiosken, der åbnede i juni. På 1. sal er der indrettet lækre lokaler, som forventes udlejet eksternt til kontorformål. 2. salen får det kørende personale til opholdsrum. Indflytning begynder i denne uge.

Det samme gælder den lille godsbygning på forpladsen, hvor der indrettes et nyt betalingskundetoilet, 7-Eleven vil få lagerlokaler og Stationsrengøring får redskabsrum. Der er netop indgået kontrakt på nedrivning af den tidligere 7-Eleven bygning, der nu står tom, så fra ultimo-juli går arbejderne med rydning af pladsen mellem godsbygning, hovedbygning og kommandopostbygning i gang. Pladsen forventes at være færdig til oktober, hvor den vil kunne byde de rejsende velkommen.

Tilbage