Visage Hudpleje slår dørene op for en ny klinik og kursuslokaler på Horsens station fredag 8. februar. Visage Hudpleje har klinikker i flere byer, og flytter altså nu også ind den tidligere stationsrestaurant.
Lokalerne har de seneste år haft et par midlertidige lejere, og før den tid stod de tomme i en årrække. Det nye lejemål betyder, at hele stueetagen på Horsens station er aktiveret, idet 7Eleven har kiosk i den anden side af bygningen.