Kunderne får renere toiletter på rejsen

Et hold stationsbetjente skal til at holde togtoiletterne rene undervejs på rejsen. Initiativet skal løfte kundernes oplevelse af at rejse med toget.

Fremover vil kunderne møde renere toiletter på strækningerne mellem Fredericia og Odense og mellem København H og Helsingør. Fra 1. juni vil et nyt rengøringsteam stige på toget undervejs på rejsen og give toiletterne en ekstra rengøring.