David Holkmann Olsen er ny chef for Bygherre, Entreprise og Udlejning

David Holkmann Olsen er tiltrådt som chef for enhederne Bygherre, Entreprise og Udlejning pr. d 1. april 2022. David er 57 år og uddannet civilingeniør fra DTU og har mange års erhvervserfaring fra både bygherre-, rådgivnings- og entreprenørbranchen, hvor han har arbejdet for bl.a. Region Hovedstaden, Dong Energy, MTH, COWI og Rambøll

”Jeg glæder mig til nye udfordringer som chef for både byggeri- og udlejningsfunktionen i DSB Ejendomme, og til at være med til at bidrage til DSB’s rejse mod det bæredygtige – især arbejdet med stationer og den gode kundeoplevelse, og understøtte kunder i at vælge toget som en bæredygtig transportform.”