I 2015 flyttede Reform ind i gammel tidligere værkstedsbygning på Otto Busses Vej i København.
Otto Busses Vej er en fælles betegnelse for et 50 hektar stort område mellem Vesterbro og Sydhavnen, hvor DSB fra starten af 1900-tallet etablerede værksteder og boliger. DSB’s udflytning af værkstedsaktiviteter til andre områder skaber nu potentiale for midlertidige lejemål i rå og trendy omgivelser.
Jeppe Christensen og Michael Andersen, ejere af Reform, fortæller:
Jeppe: Reform er et anderledes koncept i en meget “gammeldags” industri. Vi har formået at tilføre et mere unikt køkkenbrand, som mange kan relatere til og så har vi bare en rigtig god kombination af pris og kvalitet. Et snedkeret designerkøkken behøver bestemt ikke koste en formue – det er Reform beviset på.
Michael: Begge lejemål (i Aarhus og København, red) fandt vi fordi vi lagde mærke til, at de var tomme, og vi ledte efter fede lokaler der lå godt. Det er superfedt, at lokalerne har en historie. Det er en historie, som vi har prøvet at fastholde og det synes vi selv, er lykkes godt.
Jeppe: Vi er utrolig glade for begge lejemål – begge lejemål har utrolig meget karakter og sjæl – det er fantastisk når bygninger har historie og sjæl. Det er også noget som mange af vores besøgende bemærker og kommenterer. Ældre lejemål kræver dog lidt mere vedligehold, hvilket er tradeoff’et
Jeppe: I starten var vi meget fokuserede på, at selve bygningen havde noget unikt og en stærk karakter, men det har ændret sig lidt. Bygningen må stadig gerne have karakter, men nu har placeringen af showroomet fået en stor betydning. Vi vil gerne ligge meget centralt i de større byer, ligesom showroomet i Aarhus, der ligger på Banegårdspladsen.